Bæredygtig overnatning og feriecentre

Her finder du de overnatningssteder, som har en miljømærkning og som tilgodeser bæredygtige tiltag.

Naturbeskyttelse

Det er vigtigt for os, at der er en balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen, således at både borgere og gæster i fremtiden kan have glæde af den storslåede Himmerlandske natur. Derfor, så opfordrer vi alle besøgende i Himmerland til at respektere naturen og dyrelivet. 

I Himmerland findes der en lang række af naturbeskyttede områder, herunder både naturbeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Natura 2000 er den dækkende betegnelse for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper, samt dyre- og plantearter som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. 

Du kan læse mere om Natura 2000 og se de beskyttede områder i Himmerland her.  

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal begå dig i naturen eller bare gerne vil blive klogere på det danske dyreliv og natur, samt beskyttelsen af denne så kan du finde meget på information på Naturstyrelsens hjemmesiden 

Her kan du bl.a. finde informationer omkring, hvor du må lystfiske, sejle i din kajak, stå på SUP, køre på mountainbike eller mange andre skønne aktiviteter i naturen. 

Transport

Der er rig mulighed for at rejse på tværs af Destination Himmerland med offentlig transport. Du kan via www.rejseplanen.dk eller Rejseplan-appen finde rejseinformation og rejseplaner. Hvis du ankommer med fly til Aalborg lufthavn, kan du også benytte rejseplanen til at finde muligheder for offentlig transport til Himmerland. 

Faciliteter

Tilgængelighed er en forudsætning for social bæredygtighed og vi bestræber os på at alle vores besøgende har ligeværdige muligheder og selvstændigt kan besøge offentlige rum. Via www.godadgang.dk kan du se alle typer af virksomheder, bygninger og naturområder der er registreret i Himmerland. 

Man er altid velkommen til at kontakte de enkelte turismevirksomheder eller Destination Himmerland for uddybende informationer angående adgangsforhold.