©  Foto:

Cafe K i Hobro

På Café K i Hobro er I altid sikret en skøn madoplevelse i dejlige maritime omgivelser på havnen i Hobro.

For enden af Danmarks smukkeste fjord, ligger Café K.

Her kan man nyde en dejlig frokost med veninderne eller snuppe en kop kaffe med dertilhørende hjemmebagte kage. Måske er det et glas køligt hvidvin på en lun sommerdag, der trækker? Eller aftenkortet, der byder på lækre smagfulde retter, der kan nydes, mens aftensolens stråler smukt skinner udover Mariager Fjord. 

Der er mange muligheder på den hyggelige café på Hobro Havn. Her hersker der ingen tvivl om caféens store kærlighed til det danske og franske køkken og fokus på årstidens friske råvarer. I kan godt glæde jer til at dykke ned i menukortet, for derefter at få den ene smagsoplevelse efter den anden i de nøje udvalgte retter, hvor det meste er hjemmelavet.

Café K tilbyder desuden take away og har en tavle-menu, der varierer fra dag til dag med spændende lækre retter.

Sæt jer godt til rette på Café K i Hobro. Her er kvalitet og hygge i højsædet!

Se menukortet for både frokost og aften her!

En gastronomisk oplevelse på Hobro Havn 

Café K i Hobro ligger med udsigt til smukke Mariager Fjord. Med placeringen på Hobro Havn, ligger caféen i nærheden af alle de skønne oplevelser, der venter i Hobro. 

Lige uden for døren lægger turbåden Svanen til. Måske skal I med på en sejltur, hoppe af ved Bramslev Bakker og gå langs Panorama-ruten retur til Hobro? Når sulten melder sig, kan Café K hjælpe. Nyd maden indenfor i de hyggelige rammer, eller ude på terrassen hvor der er læ for vind, men garanti for en smuk udsigt udover fjorden. 

Læs mere om oplevelserne på Hobro Havn, også kaldet Kulturkajen her!

Selskaber

Stedet er tilmed ideel for en god fest - i 2022 stod de to flotte selskabslokaler færdige, efter en større renovering og udvidelse. De to lokaler kan forenes og ét stort selskabslokale er klar med plads til ca. 80-90 personer. 

Læs mere om muligheden for at holde selskab på Café K her!

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish