Ertebølle

I naturområdet ved skrænterne ned mod Limfjorden levede stenalderens sidste jægere og samlere. I dag er Ertebølle en lille landsby, men navnet Ertebølle er kendt, fordi landsbyen kom til at lægge navn til en spændende periode i Danmarkshistorien - Ertebøllekulturen.

På det flade land, som er gammel havbund 1 km syd for klinten ligger Ertebølle køkkenmødding. I 1890'erne udgravede Nationalmuseet en kæmpestor dynge østers- og muslingeskaller på stedet og opdagede, at den var menneskeskabt, og at mennesker havde boet bogstaveligt talt ovenpå dyngen.

På Stenaldercenteret i Ertebølle fortælles om naturen på stedet for næsten 7.000 år siden, og om de mennesker, som levede her. Der er bl.a. en rekonstrueret boplads, som viser, hvordan datidens hytter kan have set ud, og hvordan flint bliver til økser og andre redskaber.

Ertebølle Hoved er en 20 m høj klint, der ligger lidt syd for Ertebølle ud mod Løgstør Bredning. Klinten er ca. 500 m lang og indeholder foldede lag af moler med vulkanske askelag fra tertiærtiden. I hele verden findes moler kun ved den vestlige del af Limfjorden. De særegne klinter der kan dateres 55 millioner år tilbage, kan bl.a. ses ved Ertebølle. Klinterne er sammen med molersklinter i Hanklit, Silstrup og Fur udpeget som en speciel kult- og naturarv, der kandiderer til optagelse på Verdensarvslisten. På en gåtur langs med kysten er der store muligheder for at finde fossiler.