skip_to_main_content

Farsø Hundeskov

Velkommen til Farsø Hundeskov!

Farsø Hundeskov er et 9.000 m2 stort hundeluftningsområde i et naturrigt og trafikfrit område, hvor de firbenede vidundere virkelig kan få brugt noget energi både med og uden snor!

Området er indhegnet med et 400 meter langt og 1,7 meter højt aluminiumsforzinket dyrehegn på flækkede egetræsstolper, og er forsynet med to trælåger med automatisk smæk – en i vest og en i øst.

Inde på arealet, som er uden træer, er der både et slået stiforløb, et stort beplantet område i den sydlige ende med et skovpræg samt et opholdsområde med bord-bænkesæt og skraldespande.

Det indhegnede hundeluftningsområde ligger lige nord for et stort regnvandsbassin med en grussti hele vejen rundt. En tur rundt her kan bestemt anbefales enten før eller efter turen ind i det indhegnede område.

Lige ved siden af hundeluftningsområdet findes tilknyttede og gratis parkeringspladser.

Et yderst anbefalelsesværdigt besøg for især de små firbenede – men bestemt også for ejerne!