Gå til indhold
©  Foto:

Guidet tur i Mariager bymidte

Kom med på en spændende guidet tur og oplev den historiske bymidte i Mariager mandag 11 .juli kl. 19:00.

Hver mandag i juli kan I komme med på en guidet tur rundt i Mariager. 

Kom med på en tur tilbage i historien, hvor guiden beriger jer med fortællinger om en svunden tid. 

Denne mandag kommer I rundt i de brostensbelagte gader, oplever de historiske bindingsværkshuse og høre om historien i den smukke Rosernes by - Mariager. 

Mødested er på Egepladsen. 

Er I interesseret i andre guidede ture, kan I her se hvilke områder der betrædes på de følgende mandags guidede ture i Mariager: 

  • Mandag d. 18. juli kl. 19.00: Mariager Havn med start fra Kranen - Havnens betydning for Mariager

  • Mandag d. 25. juli kl. 19.00: Mødes på Hohøj.

Pris pr. deltager: 30 kr. / voksen

Arrangementet varer ca. 1 1/2 time pr. aften. 

Man er velkommen til at medbringe en kaffekurv. 

Tilmelding er ikke nødvendigt, men man må meget gerne tilmelde sig på forhånd v. Mariager Boghandel (tlf. 98 54 10 08). 

 

StoryHunt Himmerland

Vidste du at... du altid har mulighed for at tage på en digital guidet rundtur i Mariager? Med StoryHunt Himmerland i hånden kan du udforske de to digitale ruter: Klosterruten og By- og Fjordruten - begge lokaliseret i Mariager. 

StoryHunt Himmerland tager dig med rundt i byen, til klosteret og ned til havnen og undervejs er der punkter, hvor du kan høre historiske fortællinger fra området. Det kræver at du fysisk bevæger dig rundt i Mariager - men så får du jo også meget mere ud af selve turen. Klik her og udforsk Mariager, præcis når du har tid.