Gå til indhold
©  Foto:

Hotel Amerika

Hotel Amerika er et 4-stjernet hotel, beliggende midt i det idylliske skovområde Østerskoven i Hobro. Fra hotellet kan I gå ad de små grusbelagte stier ned mod Hobro Havn og den smukke Mariager Fjord.

Hotellet, der i dag er et moderne hotel med i alt 68 værelser, bestræber sig på at yde god service og godt værtskab og tilbyder både overnatning og bespisning, såvel som afholdelse af fester, konferencer m.m.

Hotel Amerika er, som navnet antyder, placeret i området, der af hobrogenserne er kendt under navnet ”Amerika”. Oprindeligt var hotellet en blindeskole, før det blev etableret som hotel i 2003.

På hotellet finder I den særdeles anbefalelsesværdige a la carte restaurant Restaurant Uafhængig, der bestræber sig på at tilbyde både overnattende gæster, samt gæster udefra, et måltid i særklasse ved brug af de bedste råvarer. I restauranten finder man i et hyggeligt stilfuldt miljø, smukt møbleret og med pragtfuld udsigt til skoven. 



Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

Destination Himmerland © 2023
Danish