
Kastanjeture med Veteranjernbanen
I efteråsferien er hygge det helt store tema!
Mariager-Handest Veteranjernbane inviterer tradiotionen tro på Kastanjeture flere dage i efterårsferien. Ta' familien med på en hyggelig tur i det gamle veterantog, gennem det smukke maleriske landskab og ha' poser eller kurve klar, når der gøres stop ved det perfekte kastanje-hotspot v. True Trinbræt.
Her står de enorme kastanjetræer og vejrer smukt i luften, mens kastanjer fredeligt ligger på jorden - klar til at blive samlet ind og forvandlet til flotte kastanjedyr.
Den historiske station og selve stationskiosken i Handest har tilmed åben. Her kan I købe varm kaffe, øl eller vand, og måske en lille is til de små - is kan som bekendt spises hele året rundt.
Der er afgang på følgende dage:
- Søndag 16. okt.
- Tirsdag 18. okt.
- Torsdag 20. okt.
- Søndag 23. okt.
Se køreplanen for Mariager-Handest Veteranjernbane her!
Køb billetterne her!
Glæd jer også til veteranjernbanens Halloween-aftentur torsdag 21. okt. i efterårsferien!
Og husk at Trekantruten - hvor I både kan køre med tog, bus og sejle med Svanen, tilmed har ture i efterårsferien