Kongsdal Shelter og Teltplads er en primitiv naturlejrplads beliggende ved en lille idyllisk havn med en hyggelig atmosfære. Smukt indpasset i landskabet ved Mariager Fjord i naturskabte kønne omgivelser. Toilet og bad findes på havnen.
Betaling - 50 kr. pr. telt eller shelter pr. døgn foregår i havneinfo.
Når man har betalt er man også velkommen til at benytte klubhuset og grill, samt toilet og bad(5 kr.)
Rutebeskrivelse:
Der køres mod Assens og umiddelbart overfor kirken ligger Daniavej, der fører ned mod fjorden. Drej derefter til højre ad Kongsdalvej som lysbådehavnen ligger i forlængelse af.