Destination Himmerland

Kuffertdag med Veteranbanen

Har du en gammel kuffert? Så har Veteranbanen en gratis køretur til dig. Veteranbanen afvikler den populære og traditionsrige Kuffert-dag søndag den 4. juli.

Har du en rigtig kuffert af enten pap eller læder – allerhelst en kuffert med stil – så støv den af, tag den med og mød op hos veteranbanen søndag den 4. juli. Så kommer du gratis med toget. Men husk, din rejsekuffert skal være fra før plastic-alderen. Sportstasker, nylon-rygsække og reklametasker gælder ikke.

Har du lyst til at klæde dig som de medvirkende i Matador eller Badehotellet, så gør det endeligt. – Mange gør det allerede. Det gør blot dagen endnu festligere og autentisk.

Vi gør opmærksom på at dette tilbud ikke omfatter TREKANTRUTEN.