Lysfald i Fårup Sommerland

Med kun ca. en times kørsel fra Himmerland finder I et magisk efterårsunivers i Fårup Sommerland.

Traditionen tro forvandles Fårup Sommerland til Danmarks hyggeligste Høstfest i uge 42. Og som noget nyt i år, kan I tilmed opleve lysfestivalen "Lysfald", hvor parken og skoven bliver pyntet med tusindvis af lamper og bliver lyst smukt op. 

Efterårsferien i Fårup Sommerland er altid noget ganske særligt. Parken og skoven er klædt ud i efterårets smukke farver og traditionen tro er der dømt ægte efterårshygge, når årets Høstfest løber af stablen i efterårsferien fra 16.-24. oktober.

Som noget nyt i år kan I tilmed opleve "Lysfald". Parken og skoven er pyntet med tusindvis af lamper, der smukt lyser op når mørket falder på. Her kan I tage på en sanselig lysvandring gennem parken og skoven - og opleve forlystelserne i et helt nyt lys. 

Når solen går ned, bryder lyset frem. Vær med når de tusindvis af lamper tændes kl. 17:30. Parken har åbent helt til kl. 20:30 og kommer I først til Lysfald, er billetterne tilmed billigere. Alle forlystelser er forsat åbne helt til kl. 20:30. 

Oplev 'Høstfest'

Der er efterårshygge og fede aktiviteter for både store og små når Høstfesten går i gang. Alle forlystelser er åbne og I har rig mulighed for at få flere fantastiske oplevelser i parken, der ligger ca. en times kørsel fra Himmerland - afhængig af hvilken Himmerlandsdel I kører fra. 

Glæd jer til en Høstfest med både græskar-kryds og bolle, knoldselleri-bowling, klodsmajor og Pindsvinets store halmballe-labyrint - hvem kan hurtigst finde ud af labyrinten? 

I "Den Forheksede Skov" venter magi, mystik og mageløse skabninger. Her er en del af den store skov nemlig blevet forhekset, og du vil måske ikke helt kunne genkende den – her er intet nemlig som det plejer. Drag på opdagelse i den "Forheksede Skov" i området ved Saven, og tag forbi "Den Forladte Kirkegård", eller få en læskende forfriskning fra "Mosekonens Bryghus"!

 

 

Netop pga. af parkens nye tiltag i efterårsferien er åbningstiderne udvidet, således at der er åbent helt til kl. 20.30. 

Entré til parken koster kun 275 kr.
Her får du fri adgang hele dagen fra kl. 10.00-20.30.

Lysfaldsbillet koster kun 175 kr.
Her kan du komme og opleve ’Lysfald’ fra kl. 16.30-20.30.
De fleste forlystelser vil være åbne i aftentimerne.

Se mere om Høstfest og Lysfald her!