Gå til indhold
©  Foto:

Øster Hurup Camping

Øster Hurup Camping er placeret centralt i Øster Hurup by. Pladser med læ, sol og ro finder du her. Skøn plads til Camper, telt eller vogn. Moderne service bygninger, 2 legepladser og Pool, som er opvarmet. Poolen er åben fra midt juni til midt august, men husk at stranden ved Kattegat er åben hele året.

Øster Hurups Campings placering gør, at man kan gå til både strand, havn og by.
Stranden ved Øster Hurup er desuden en af Østkystens bedste badestrande og er tildelt hvidt flag (se betydning her). På grund af den flade sandstrand er området særdeles børnevenligt, hvor der også er mulighed for at surfe, SUP, kajak, Kitesurfing og fiske- og bådture.

I højsæsonen summer pladsen af liv og Øster Hurup by byder på et væld af aktiviteter. På byens hovedgade er der dag og aften rig mulighed for at handle i de hyggelige butikker, nyde et måltid mad eller en kold på den lokale bodega. Hver tirsdag i sommerhalvåret er der kræmmermarked i både Fruerlundparken og på græsarealet på vej ned til havnen. Derudover er der hele sommeren live-koncerter, forskellige biltræfs og aktiviteter, for eksempel fredagsmusik, der foregår midt i byen ved Bytårnet. 

Hos Øster Hurup Camping er hunde velkommen, og er gratis. 

Bed & Breakfast 

Foruden campingplads og hytter, tilbyder Øster Hurup Camping tilmed udlejning af værelser. Her er der WIFI, parkering, eget bad og toilet, barneseng og thekøkken. Læs mere her.


Åbningstider og -periode for pladsen kan findes på www.osterhurup.dk

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

CO2 neutralt website

Destination Himmerland © 2022
Danish