Sejlads med turbåden Svanen på Mariager Fjord

Tag på en sejltur med turbåden Svanen på Mariager Fjord og få en enestående smuk og idyllisk oplevelse gennem det fantastiske landskab, der omkranser Danmarks smukkeste fjord. 

Oplev Mariagerfjord-området fra søsiden – suppler evt. med en god frokost ombord – og forkæl jer selv med skønne natur- og kulturhistoriske oplevelser. 

Turbåden Svanen lægger til i Hobro, Bramslev Bakker og Mariager - her kan I gå i land og få dejlige oplevelser, spise på de lokale restauranter og caféer eller blot gå på opdagelse i områdets mange attraktioner og kulturhistoriske seværdigheder. 

Se fartplanen og book jeres næste ferieoplevelse her!

 

På udvalgte dage aftensejlads fra hhv. HobroMariager og Hadsund.

 

Trekantruten - sejltur, togtur og bustur 

Der er tilmed mulighed for en tur gennem det skønne landskab i Mariagerfjord-området med både veterantog, bus og en sejlads med Svanen, på den såkaldte Trekantrute.

Trekantruten er en enestående mulighed for at kombinere en tur med Mariager Fjords turbåd Svanen med en togtur med Mariager-Handest Veteranjernbane og en lokal bus der kører Jer fra Handest til Hobro eller omvendt. 

Turen udgår fra både Mariager og Hobro Havn på udvalgte dage - se datoer på www.svanen.dk