Destination Himmerland

Skovhuset v. Stinesminde

Overnat i de skønneste omgivelser med udsigt over Danmarks smukkeste fjord, Mariager Fjord. 

Tæt på Stinesmindes idylliske fiskerleje ligger denne liebhaverbolig med panoramaudsigt fra næsten alle rum.

Boligen er hele 256 m2 + 90 m2 garage så der er plads til den helt store familie og/eller vennerne, når der skal hygges i ferien. 

Huset ligger ugeneret på bakketoppen omringet af flot natur og i forreste række til fjorden. I nærområdet er der rig mulighed for gode oplevelser. Her finder I både den populære vandrerute PANORAMA-ruten, gode fiskemuligheder i fjorden, caféer og shopping i både Hobro og Hadsund og et fint udvalg af spændende aktiviteter og attraktioner. 

I Hobro er havnen i sig selv en oplevelse - her møder de historiske pakhuse nutidens teater- og caféliv og en skøn maritim stemning. Herfra sejler Hjuldamperen Svanen hver dag i sommerperioden, hvor den har kurs mod Bramslev Bakker og Mariager. 

I Skovhuset finder I:

  • Køkken m. service, mikroovn, alm. ovn, komfur, køleskab, fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine, brødrister, brødmaskine m.m.
  • 3 badeværelser
  • TV
  • Sauna
  • Pejs 
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Grill
  • Terrasse 
  • Gratis parkering på stedet
  • Adgang til strand 

I huset er der plads til 6 personer - der er tre soveværelse med hhv. 1 dobbeltseng og 4 enkeltsenge fordelt på de tre værelser.

Huset er især velegnet til jer, som ønsker en oplevelse, hvor fred, ro og fordybelse har 1. prioritet. Tag på ferie i en spændende kvalitetsbolig med mange unikke detaljer og tæt på Stinesminde som er et af fjordens kulturelle perler. 

Læs mere om boligen her!