Gå til indhold
©  Foto:

Store Blåkilde

I Rold Skov, i hjertet af Himmerland, finder I Store Blåkilde. Det helt særlige kilde, der er en af Danmarks største bassinkilder, er året rundt besøgsmål for mange. Som navnet lyder har vandet en helt særlig klar blå farve og er derfor noget ganske særligt. 

Store Blåkilde har fået sit navn efter den smukke safirblå farve, man tydeligt kan se i bassinkilden. Bunden i kilden består flere steder af ren kalk, og partikler fra både sand og kalk viser tydeligt hvor vandet pipler frem, hvilket giver et helt særligt spil i bassinkilden. 

Det er kalken i bunden, der får vandet til at se blå ud - dette gør det bl.a. fordi vandet er krystalklart og derfor skinner det nemmere igennem. 

Det står skrevet flere steder at vandet i Store Blåkilde stammer fra Madum Sø - dog er der ikke bevis herfor. Man er dog ikke i tvivl om at der er et kæmpe underjordisk vandsystem i Rold Skov, der gør at mange af kilderne og søerne hænger sammen. 

Helt sikkert er det dog, at Store Blåkilde leverer vand til Villestrup Å, der tilmed føder slotssøen ved Willestrup Gods, der ligger tæt på Store Blåkilde. 

Vandet i Store Blåkilde har en temperatur året rundt på 7-8 grader. Den årlige gennemsnitstemperatur i Rold Skov ligger på dette niveau. 

Selve kildebassinet er 12 meter bredt og 4 meter dybt. Det er forbudt at bade i Store Blåkilde, og det anbefales at man holder afstand til bredderne, da de kan forekomme ustabile og meget sumpede. 

Parkering: Der er parkeringsmuligheder v. Møldrupvej, hvorfra der på den anden side af vejen er en sti der går mod Store Blåkilde. Undervejs kan I nyde udsigten til marker og enge, inden I ender på plankestien, der fører jer resten af vejen ned til Store Blåkilde. 

Store Blåkilde ligger syd for Madum Sø, og kan findes på Rold Skov Oversigtskort, punkt nr. 31.

Der er opsat mange skilte langs vejen, for vejvisning og parkering til Store Blåkilde.

GPS-koordinater:

DMS 56°46'58.0 N 9°54'57.5 E

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

Destination Himmerland © 2023
Danish