US Car Camp

Velkommen til US Car Camp - Danmarks smukkeste træf!

Traditionen tro afholdes årets US Car Camp i Fruerlundparken i Øster Hurup i uge 30 - i 2021 dog i en særlig udgave kaldet "Almost US Car Camp". 

Hele byen kommer til at summe af ægte amerikanerstemning og lyden af motorer og synet af rigtig flotte flydere er næsten ikke til at undgå, hvis man befinder sig i Øster Hurup - eller blot i nærheden af byen. 

US Car Camp afholdes hvert år i uge 30 og tusindvis af amerikaner-bil-elskere fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland dukker op og afholder en uges ferie sammen med ligesindede, som elsker den stemning, der udløses når gamle amerikaner-flydere cruiser rundt på pladsen og i området.

Træffet i 2021 afholdes i en særlig udgave, hvor der er begrænset adgang til parken. Der sælges billetter til dagsgæster, men det gælder om at være hurtig. Se mere her!


Cruise til Hadsund

Er man ikke i Øster Hurup i uge 30 er der alligevel god mulighed for at opleve de fede amerikanerbiler - torsdag 29. juli kører bilerne i samlet flok til Hadsund, hvor de traditionen tro vil fylde gågaden og Torvet op.

Der venter ægte amerikanerstemning med gode tilbud, musik og motorlyde, der vil noget. Kig forbi mellem kl. 12.30 og 16:00.

En kæmpe oplevelse for dem som godt kan lide gamle amerikanerbiler, lyden af V8 motorer, mad, drikke og hygge med hele familien.