Gå til indhold
©  Foto:

Vinsmagning på OddeKystVineri

Hver onsdag i hele juli og august, kan I komme til vinsmagning og rundvisning på en ægte dansk vingård. OddeKystVineri v. Als byder velkommen onsdag kl. 19:00 i juli og august.

OddeKystVineri er en lille dansk Vingaard som startede med at plante 50 vinstokke i 2010 på den gamle havbund ved indsejlingen til Mariager Fjord.

Her kan du hver onsdag i juli og august komme til vinsmagning og rundvisning i vinmarken. 

Der smages på 4 forskellig produkter som bliver produceret på vingården, under smagningen vil der blive fortalt om den lokale vin, samt de forskellige historier som er knyttet til vinen, som alle er navngivet efter det lokale område. Under hele eventet vil der være mulighed for at stille spørsmål omkring vin og det at være vinbonde i Danmark.

Vinsmagningen slutter med en overaskelse, som kan varier fra gang til gang. Under smagningen vil der blive serveret vand og lidt brød.

Butikken vil være åben efter smagningen

Pris per person 175 kr. Børn gratis og der vil blive serveret sodavand.

Vinbonden glæder sig til at se jer på en Dansk sommeraften på en Dansk vingård ved Danmarks smukkeste fjord.

Du kan se mere på deres hjemmeside og på Facebook for at læse om de forskellige arrangementer. Du er altid velkommen til at komme forbi vingaarden. Vingaardens butik er åben alle ugens dage i højsæsonen. Vingaarden glæder sig til at se jer samt give en god oplevelse af dansk vin ved Danmarks smukkeste fjord.