Projektet MEET Himmerland
MEET Himmerland er et samarbejdsprojekt med fokus på møde- og konference-turisme, som er i opstartsfasen. Et spændende projekt, der gerne skulle generere mødeturisme til Himmerland.
MEET Himmerland er et samarbejde mellem Messecenter Vesthimmerland, Vitskøl Kloster, HimmerLand og Hotel Amerika (primære partnere) og Destination Himmerland (tovholder).
På sigt vil der være mulighed for at udvide konceptet til partnere fra det øvrige Himmerland, som for eksempel Hotel Amerika, Hotel Bramslevgård og Mariager Saltcenter for blot af nævne nogle få af de mange potentielle og oplagte primære aktører i Himmerland. Sekundære aktører, som skal bidrage til forskellige events og oplevelser i MEET Himmerland, kan for eksempel være Uhrehøje Outdoor, Træning og Events, Gasmuseet og Lille Vildmose.
Visionen med MEET Himmerland er at skabe fælles profilplatform med henblik på salg, øget synlighed, nye produkter, øget indtjening til erhvervet samt ejerskab til at tiltrække flere møde- og konferenceturister til Himmerland. En fælles profilplatform som MEET Himmerland, er med henblik på salg, hvorigennem møde- og konferenceturister får øjnene op for, at Himmerland kan noget særligt i forhold til møder og konferencer - overraskelsen, mere end forventet - et møde som intet andet.
Det at skabe en fælles platform, er motivationen for at tiltrække flere erhvervsturister til Himmerland. Det er ikke vigtigt for samarbejdet, hvem, der får gæsten i sidste ende, men det, at møde- og konferenceturisterne vælger Himmerland som mødedestination. En fælles platform skal være med til at afdække turistens behov og sørge for, at erhvervsturisten får den bedste service hele vejen rundt - fra behovsafdækningen til lukning af ordreren. At samle kræfterne giver også mulighed for at skabe en ekstraordinær oplevelse for erhvervsturisten.
Målet med konceptet er, at der arbejdes hen imod en fælles profilplatform med henblik på salg, hvorigennem møde- og konferenceturister får øjnene op for, at Himmerland kan noget særligt i forhold til møder og konferencer - overraskelsen, mere end forventet, et møde som intet andet.
På nuværende tidspunkt er projektgruppen i gang med at udvikle konceptet yderligere samt udarbejde samarbejdsaftaler og strategi, hvor målet er at MEET Himmerland er kørende i efteråret 2020, hvor flere aktører løbende bliver koblet på i løbet af 2020 og 2021.
For mere information om MEET Himmerland, kontakt venligst projektkonsulent Maria Lynge Flamsholt:

Områdeansvarlige for Nordvest og Rebild områderne & Projektleder
Direkte: | +45 3148 9124 |